SNIGPREMIERE: Lyt til første episode af Ånden i Glasset

Den nye podcast går først officielt i luften til marts. Men allerede nu kan du lægge øre til første afsnit af Ånden i Glasset. Mød Anna Molina, Troldkvinden fra Katalonien, og hør, hvordan man laver stjernevin i Nordspanien fra et parcelhus i Espergærde.

I første udgave af den nye podcast om vin og andre gode ting, der bedst nydes af ordentlige glas, har vi taget en snak med Anna Molina, vinmager og partner i det fremadstormende lille vinhus Vil·lusionistes. Hør hende fortælle om stejle skiferskråninger, amforaer, månekalendere og en hest, der spiser Anna og vennerne ud af deres bodega. Udsendelsen er sponsoret af Holmegaard.

SHOWNOTES:

I afsnittet bliver der smagt tre økologiske vine fra Vil·lusionistes: Grenache-vinen Unànim 2017, Carignan-vinen Unanìm Simbiosi 2018 og endelig kultvinen Equánim 2018, lavet på en blanding af grenache og carignan.

Alle vine blev drukket af Holmegaard’s Perfection Sommerlier-glas.

 

Skriv et svar